mandag den 29. november 2010

København, Afdeling af C. M. Hess' Fabrikker A/S,Vejle


Matthissen & Dittmann A/S, støbegodsforretning, afdeling af C. M. Hess' Fabrikker A/S,Vejle (indregistreret i 1936 under navnet C. M. Hess' Fabrikker A/S, Matthissen & Dittmann A/S). Firmaet stiftedes i 1899 som et selvstændigt firma af købmand E. Matthissen, Roskilde, den senere etatsråd E. Matthissen (f 1866, d. 1927) og grosserer Halfdan Dittmann, Kbhvn. (f 1863, d. 1923) og anmeldtes til firmaregistret d. 21. april 1899. Matthissen udtrådte af firmaet d. 1. nov. 1911, men H. Dittmann førte forretningen videre indtil han i 1917 trak sig tilbage. C. M. Hess' Fabrikker overtog da virksomheden fra d. 1. jan. 1918, og da fabrikkerne d. 1. april 1919 omdannedes til aktieselskab, blev forretningen en afdeling af dette. Den er siden slutningen af august 1923 ledet af civilingeniør Jørgen Falck 1881). Falck var ved aktieselskabets stiftelse indtrådt som medlem af bestyrelsen og blev den 1. jan. 1931 tillige direktør i fabrikkerne med København og omegn som sit særlige område og sæde i København.

Forretningen havde oprindelig til huse i Købmagergade nr. 22, men flyttede i 1901 herfra til sine nuværende lokaler i Bredgade nr. 20. Denne ejendom købtes i 1912 af grosserer Halfdan Dittmann og overtoges - i forbindelse med forretningsovertagelsen - d. 1. juli 1919 af C. M. Hess' Fabrikker, som den fremdeles tilhører. I de forløbne år er der foretaget omfattende moderniseringer af lokalerne; en større udvidelse af kantorerne udførtes i 1935. Ved køb fra Garnisons Kirkeplads i juli 1928 og maj 1930 har grundarealet fået en heldig forøgelse.

Civilingeniør Jørgen Falck

Forretningens hovedvirksomhed har alle dage været salg af kakkelovne, kaminer, komfurer og almindeligt bygningsstøbegods, og Matthissen & Dittmann ar gennem rene haft betydelige leverancer såvel til store private byggeforetagender som til de kommunale byggerier i hovedstadskommunerne. Hertil føjedes i 30'erne salg af stålvinduer.

I Forbindelse med Matthissen & Dittmann drives en ingeniørafdeling for centralvarmeanlæg, der er oprettet i januar 1919 som en afdeling af C. M. Hess' Fabrikker. Den havde oprindelig kontorer i Bredgade nr. 25 C, men flyttede i 1919 til ejendommen i Bredgade nr. 2 . Afdelingen har udført varmeinstallationer i mange offentlige og private bygninger, blandt andet i Politigården, Generalmotors International A/S og National Scala. Den har ofte anvendt nye anlægsformer, bl. a. som den første her i landet udført anlæg med strålevarme. Et særligt speciale har den i udførelse af sprinkleranlæg.

Afdelingen lededes oprindelig af en overingeniør i Vejle, men lagdes i 1937 ved dennes udtrædelse af firmaet ind under samme ledelse som Matthissen & Dittmann. Adresse: Bredgade 20, Kbhvn. K.


Bryllup i Grejsdalen.


Ude i den skønne Grejsdal lå brødrene Carl og Fritz Brinckers Hammerværk, hvor der navnlig fabrikeredes Høstle´er og Spader. De var sønner af Johan Peter Frederik (Fritz) Brincker (1798 – 1872 ), som havde ledt en fabrik i Vejleådalen, Haraldskær fabrik, der ejedes af et Hollandsk Kompagni, Han var sammen med sin meget yngre kone Juliane Vilhelmine, født Neuhaus (1813 – 1914) indvandret fra Tyskland til Danmark i 1842 og havde straks sluttet sig til sit nye land. For eks. var hans to ovennævnte sønner med i krigen 1864 på dansk side, den ene som værnepligtig, den anden som frivillig. Med små midler havde brødrene slået sig ned i Grejsdalen i 1867, havde købt vandkraften af Greiså og opført en lille fabrik, som ved flid og dygtighed i årenes løb blev til den store virksomhed A/S Grejsdal Hammerværk.

En tredje bror Emil Brincker (død 1893) blev Isenkræmmer i Vejle. Han var ugift, og søsteren Emma styrede hus for ham. Hess blev snart en god ven med Emil Brincker, og en skønne dag forlovede han sig med Emma.
>>Grossvater<< var død, men >>Grossmutter<<, som hun altid kaldtes, levede hos sine sønner ude i Grejsdalen. 

Hun var tysk og talte helst tysk, men hun var en stor personlighed og en stolt kvinde – stolt af sin herkomst som nedstammede på mødrenes side fra en Adelsfamilie og på fædrenes side fra en velhavende Møllerslægt, stolt af sine 7 børn og sine sønners dygtighed, tillige en myndig og viljestærk kvinde og en karakter, der måtte vindes, især når det gjaldt hendes yngste og kæreste datters hånd. Da den unge, endnu ret ukendte og ubemidlede Jernstøber fra Vejle forlovede sig med Emma, var hun straks ikke videre tilfreds med Partiet. Tilmed havde han brune øjne, mens hun og hendes børn havde blå! Men C.M. Hess havde lært at tale godt tysk og forstod at vinde hende.
Og selv om hun havde nationalt stik modsatte meninger, var de begge kloge nok til i begyndelsen at undgå pinlige emner af denne art. Hun kom også snart til at sætte stor pris på ham, men længe sagde hun >>Sie<< til ham!.

Emma Frederikke Mathilde Brincker var yndefuld med lange, lyse lokker. Hun var født på Haraldskær fabrik den 29. Juli 1854 og således 26. År, da hendes og og C.M. Hess bryllup stod i Hover Kirke den 18. September 1880. Brylluppet fejredes naturligvis i hjemmet i Grejsdalen, hvor der var dækket i den med grønne guirlander pyntede Lade, der var forlænget med et telt. Hammerværkets arbejdere ærede brudeparret ved om aftenen at følge det til Vejle med Fakler.

UNGDOM Christian Martin Hess

UNGDOM
Christian Martin Hess som Matros
JERNSTØBER Jørgen Svendsen Hess” og Hustru, Fru Christiane Hess” næstældste Søn, Christian Martin Hess, kom til Verden i Middelfart den 14. Oktober 1851. Sammen med sine fire Søskende oplevede han en frisk og fordringsløs Barndom i den hyggelige og fredelige Lillebæltsby med de mange historiske Minder. Allerede som femaarig Gut vilde han gerne i Skole ligesom sin ældre Broder, men han maatte vente et Aar endnu, som han senere sagde til sine Børn, fordi han ikke kunde skrive 5-Taller! Denne lille Skuffelse maa altsaa have gjort et uudsletteligt Indtryk paa ham, siden han mindedes den helt op paa sine ældre Dage. Aaret efter, i 1857, sattes han saa endelig ind i Realskolen i Søndergade, hvis Førstelærer Mathiasen han erindrede som en energisk Mand, der forstod at meddele Børnene udmærkede Kundskaber.

Lægger man Nutids Bedømmelser til Grund, saa fortæller hans bevarede Karakterbøger os dog, at han ikke var nogen Bogorm, men alligevel forlod han Skolens øverste Klasse som Nr. 2. Han var ganske flink i Regning, ligesom sin Fader. Hele Livet huskede han Maal og Tal og kunde klare selv ret indviklede Regnestykker i Hovedet. Endvidere skrev han et fejlfrit Dansk. I de sidste Aar i Realskolen gik han tillige paa Middelfart Tegneskole, af hvis dygtige Forstandere, Postmester, Kaptajn Frederik Storm og Chr. Michelsen, han fik god Uddannelse i Tegning og en Del tekniske Kundskaber. Især naar det gjaldt Livets praktiske Foreteelser, var han en livlig og opvakt Dreng, som interesseret færdedes om paa Byens Værksteder, mest hos to Slægtninge, en Hattemager, vist hans Morbroder, og en Bager, og alle Steder satte han sig grundigt ind i Haandværket.

Først og fremmest tog naturligvis Faderens Støberi ham fangen, og det i den Grad, at det var en given Sag, at han skulde den Vej. Det er betegnende for ham, at hans Skolekammerater kaldte ham »Christian Spekulant<<, fordi han kunde vandre tankefuld omkring og overveje de praktiske Problemer, som han havde mødt paa sin Vej.

Forældrenes Indtægter var ikke store, og de havde fem Børn. Uhyre nøjsomt og strengt blev disse ogsaa opdraget. Pligterne var mange og Glæderne kun smaa. Som et Led i Opdragelsen maatte de for Eks. altid staa op under Maaltiderne, og første Gang, Christian fik Lov til at sidde med ved Bordet, var paa hans Konfirmationsdag den 8. April 1866. Den eneste Gave, han fik paa denne Dag, var en Salmebog.
Marsvin på stranden ved Gamborg Fjord
Han holdt meget af at sejle paa Bæltet eller at vandre om nede ved Havnen for at se paa Skibene - en Lyst, som han bevarede ogsaa senere i Vejle, hvor han langt op i Aarene ofte gik en Aftentur med en af sine Døtre ned til Havnemolen. Om Efteraaret fik han tiltusket sig Lov til at komme med paa de store Marsvinefangster i Gamborg Fjord. I den Tid, disse stod paa, var der Røre i Middelfart. Der maatte kun være 100 Medlemmer i Marsvinejægerselskabet, men et Par Flasker Snaps kunde nok skaffe en Dreng Plads i en af Baadene.
Undertiden var han ogsaa med paa Sejlskibene, som bragte Støbegods over til Fredericia, og blev fortrolig med Sejladsen i det snævre og vanskelige Farvand med den stærke Strøm og modgaaende Bagvand inde ved Kysterne.

I 1864 udbrød den 2. slesvigske Krig. Sammen med sin Broder Peter fik han Lov til at blive i Byen for at hjælpe Faderen. Det var oplevelsesrige, men ogsaa alvorlige Dage for Drengene, og navnlig fra denne Tid stammer vistnok begges varme Fædrelandssind.
Drengene elskede Middelfart, og selv om C. M. Hess” Manddomsgerning helt laa i Vejle, som han ogsaa kom til at elske højt, var Erindringerne fra hans Fødeby ham altid kære, og hvorledes kunde det være anderledes? Det inderlige Sammenhold i Familien, de mange Barndomsvenner i den lille, venlige By, som han kendte ud og ind, hans stærke Kærlighed til den frodige, fynske Natur med de mange levende Hegn og Skove og til Bæltet, som Foraar og Sommer snoer sig smilende mellem den jyske og fynske Kyst, men som ogsaa Efteraar og Vinter kan trodse sig Vej syd paa for en barsk Nordenstorm gennem den dybe Snævring med en Fart af 6-7 Knob. Der var alt, hvad en Dreng som Christian kunde ønske sig af Skønhed og Afveksling.

Nogen Eksamen tog han ikke, og efter Konfirmationen kom han i Lære i Faderens Støberi og Maskinværksted. Om Søndagen og i Hverdagsaftenens sparsomme Fritid fortsatte han Undervisningen paa Tegneskolen og høstede megen Anerkendelse for sin Frihaandstegning. Tillige fik han og Broderen Peter Undervisning i Matematik og i Tysk, det levende Sprog, som en Industrimand dengang havde mest Brug for. De læste det med en Lærer en Mils Vej ude paa Landet, hvilket altsaa vil sige, at de for en Times Undervisnings Skyld et Par Gange om Ugen skulde tilbagelægge to Mil, naturligvis til Fods, men saadanne smaa Spadsereture regnedes jo ikke for noget i Datiden. Jørgen Hess sørgede omhyggeligt for, at Drengene lærte alt, hvad læres kunde i Byen og Omegnen. De maatte aldrig gaa ledige, og hændte det, at der ikke var saa meget at bestille i Støberiet eller i Smedien, anbragtes de paa Kontoret for at øve sig i at føre Bøger og skrive Forretningsbreve.

Som Medlem af Odense Amts Skyttekreds i Middelfart lærte Christian om Søndagene omkring 1868 at skyde med Riffel. Ofte var han ude med sin Fader at sælge eller opsætte Ovne eller Komfurer. Ganske vist var Jernbanen Nyborg-Middelfart anlagt i 1865 og Aaret efter ført videre til Strib, men det var billigere at sende Gods ad Landevejen for Eks. til Odense. Det var tunge Læs for Hestene, og han huskede senere hen Kroerne i lndslev, Gribsvad, Vissenbjerg og Blommenslyst, hvor de saa ofte havde bedet.

Skrueskonnerten Sct. Thomas
I Efteraaret 1872 kom hans ældste Broder hjem fra Militærtjenesten, og nu var det Christians Tur til at trække i Trøjen. 21 Aar gammel var han paa Session, og den 1.April 1873 indkaldtes han som >>Maskinarbejder« til Marinen, hvor han udtoges til den saakaldte »Haandværkertrop<<, der gjorde Tjeneste paa Værkstederne. I fire Maaneder var han her og lærte meget. De var fri hver Dag Kl. 16, og sine Aftener i Hovedstaden benyttede han til at lære lidt Engelsk og Bogholderi. Efter fire Maaneders Forløb udkommanderedes han den 1. September som »Bøssesmed<< med Skrueskonnerten Sct. Thomas. Dens Chef var Kaptajn H. G. B. Rambusch, og den 5. September lettede den for Cowes, hvor den ankrede paa Reden den 18. Paa Turen havde Hess faaet Lov til ogsaa at være nede i Maskinen, saaledes at han lærte en saadan at kende som en Fortsættelse af sin faglige Uddannelse. Den 26. September gik det atter hjemad, og den 7. Oktober ankom de til København. Kommandoen blev strøget den 15. Oktober (1873), og tre Dage efter hjemkommanderedes han. Det havde været en herlig Oplevelse for ham - hans første Tur over det store Vesterhav - og han glemte den aldrig.

Efter Hjemsendelsen vendte han tilbage til Fabrikken i Middelfart, men nogen Tid efter fik han en god Plads hos den ansete Jernstøber Rasmus Marius Obbekjær i Ribe, nu A/S Ribe Jernstøberi, hvis Virksomhed blev drevet med moderne Maskiner og Damp. Her var han dog kun i faa Maaneder, fordi hans Fader kaldte ham hjem for at hjælpe til i hans Støberi. I Foraaret 1875 drog han Syd paa, og da danske Arbejdere var vel ansete i Tyskland, fik han let Plads i det kendte Skibsværft og Støberi Bloem & Voss i Hamborg, hvor han kom til at se noget af det rigtig store indenfor Faget. Han imponeredes over de tyske Svendes Dygtighed, Hurtighed og Flid og begejstredes over at se det ene Dampskib efter det andet løbe af Stabelen. Det var sikkert ogsaa paa dette Tidspunkt, at han et Øjeblik droges af Lyst til at blive Skibsbygger! Han skrev engang, at han under sit Ophold hernede i Hamborg erhvervede sig en Indsigt, som senere fik stor Værdi for ham som selvstændig Mand.

Hermed var hans Uddannelse saa vidt færdig, at han kunde tænke paa at blive selvstændig. Det havde været en Række af strenge Aar, men som hans Yndlingsudtryk senere var, »maatte man smede, medens Jernet var varmt<< og »man maatte tage sig selv i Nakken<<.

Christian Martin Hess & Emma Frederikke Mathilde Brincker

Far / Vater
Mor / Mutter
Christian Martin Hess
Emma Frederikke Mathilde Brincker
Født/Geboren:
14.okt 1851 (Kirkebog 17.okt 1851)
 Adelgade, Middelfart
Født/Geboren:
29.jul 1854
Haraldskær Fabrik, Grejsdalen, Vejle
Døbt/Getauft
5.dec 1851
Middelfart, Odense
Døbt/Getauft:
16.sep 1854
Skibet Kirke, Vejle
Død/Tod:
01.dec 1929
Vejle
Død/Tod:
09.mar 1928
Vejle
Begravet/Buried:

Vejle Øster Kirkegård
Begravet/Buried:
16.mar 1928
Vejle Øster Kirkegård


Bedsteforældre / Großeltern
Bedsteforældre / Großeltern
Jernstøber i Middelfart
Christiane Pauline Petersen
Fabriksleder
Johan Peter Frederik Brincker
Juliane Wilhelmine Neuhaus

Gift/Verheiratet: 18. Sep 1880, Hover Kirke

Børn/Kinder:
Født/Geboren:
Dødsårsag:
Julie Christiane Hess
25.feb 1883

Emma Thyra Hess
29.mar 1885

Christian Emil Hess
28.mar 1887

Elise (Isse) Frederikke Hess
28.apr 1889

Harald Einar Hess
15.sep 1891

Emil Svend Hess
22.apr 1894 – 22.maj 1894

Erna (Benne)Mathilde Hess
12.jun 1895

Inger Margrethe Hess
05.okt 1899



(1851-1929), fabrikant.
Begyndte i 1876 jernstøberi i Grønnegade med produktion ag kakkelovne, komfurer og bygningsgods. 1898 udvidet med ny fabrik i Flegborg. C. M. Hess' Jernstøberi  var allerede omkring århundredeskiftet en dominerende virksomhed i byen og beskæftigede ca. 300 arbejdere. Store nybyggerier 1912-1914, omlægning til elektrisk drift og udvidelse med emaljeværk. Medlem af skatteligningkommissionen.

Medlem af byrådet 1891-1894. Bestyrelsen for Haandværkerforeningen 1887-1929. Bestyrelsen for Teknisk Selskab 1890-1919. Repræsentantskabet for Vejle Bank  1902-1929. Bestyrelsen for "Friboligen for ældre, trængende næringsdrivende Borgere  i Veile," 1909, formand 1910-1924. Bestyrelsen for Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik  og Vejle Bolte- og Møtrikfabrik.

 Dåb Christian Martin Hess:

Faddere:

Dåb Emma Frederikke Mathilde Brincker:

Faddere:


tirsdag den 23. november 2010

Svend Trøst Hansen & Ellen Alberta Martine Duus Hess

 
Far / Vater
Mor / Mutter
Kiropraktiker
Svend Trøst Hansen

Ellen Alberta Martine Duus Hess
Født/Geboren :
11.mar 1890
Lintrup Sogn, Haderslev
Født/Geboren:
3.jun 1898
Nørregade 7,Vejle
Døbt/Getauft

Døbt/Getauft:
10.aug 1898
Vejle
Død/Tod:
25.jun 1946
Vejle
Død/Tod:

Begravet/Buried:
Vejle gamle kirkegård
Begravet/Buried:



Bedsteforældre / Großeltern
Bedsteforældre / Großeltern
Gaardejer, Amtsforstander
Jens Carl Hansen
Inger Kjerstine Pedersen
Konstruktør
Maria Catharine Duus

Gift/Verheiratet:  24.marts 1940, Vejle

Grønnegade
Ellen Alberta Martine Duus Hess, født den 3. Juni 1898 i Vejle. Hun var ansat i sin Moders Broderiforretning og fortsatte denne efter hendes Død. Første Paaskedag (24. Marts) 1940 blev hun gift med Kiropraktiker i Vejle Svend Trøst Hansen, født den 11. Marts 1890 i Lintrup Sogn i Haderslev Amt, Søn af Gaardejer, Amtsforstander Jens Carl Hansen og Hustru Inger Kjerstine, født Pedersen. En Tid var han i U.S.A., hvor han uddannedes og tog Eksamen i Kiropraktik. I ere Aar praktiserede han i Vejle, hvor han døde den 25. Juni 1946. Efter hans Ønske beholdt hans Hustru sit Pigenavn.

Fru Ellen Duus Hess er blevet Vejles Ekspert i Haandarbejde. Ikke blot er hun fuldt optaget i sin Forretning, men tillige er hun nogle Aftener om Ugen Kursusleder i Broderi, Vævning og Klipning paa den sociale Arbejdets Kvindeforening i Vejle og andre ugentlige Aftener i Nørre Vilstrup Syklub. Broderiforretningen yttede hun i 1949 til Grønnegade. I Ægteskabet er ingen Børn.





Dåb Vejle: Ellen Alberta Martine Duus Hess
Faddere:

fredag den 19. november 2010

Maria Emilie Duus Hess


Datter
Maria Emilie Duus Hess
Født/Geboren :
3.sep 1894
Vejle
Døbt/Getauft
23.maj 1895
Død/Tod:
16.nov 1916
Vejle
Begravet/Buried:
23.nov 1916
Vejle gamle Kirkegård


Forældre / Eltern
Konstruktør
Maria Catharine Duus

Maria Emilie Hess, født den 3. September 1894 i Vejle. Sammen med sin Kusine, Erna Hess, tog hun i 1911 Realeksamen fra Vejle Døtreskole og ansattes derefter paa Kontoret hos A/S Ernst Voss” Fabrik i Fredericia.

En Dag Aaret efter var hun ude at løbe paa Skøjter og faldt paa Isen, hvorved hun k en Beskadigelse af Rygsøjlen, der gjorde hende lam i Underlivet og i begge Ben. Hun yttede hjem til Moderen i Vejle og indlagdes i Sommeren 1915 paa Sct. Mariæ Hospital, men Lægerne formaaede kun at lindre hendes Lidelser. Den følgende Sommer indlagdes hun paa Vejle Amts Sygehus, hvor der stødte Koldbrand til.

Marie Emilie Hess bar taalmodigt sine mange Smerter, og i den Tid, hun laa syg i Hjemmet, levedes der i Familien et smukt Samliv med hende. Hun døde den 16. November 1916, kærlig og aandsfrisk til det sidste og i Haabet om helt at kunne komme sig.


Folketælling 1916 Marie Emilie Duus Hess

Dåb Vejle: Maria Emilie Duus Hess

Faddere:



Begravelse Vejle



Fritz Duus Svendsen Hess & Adaline Dock


Far / Vater
Mor / Mutter

Fritz Duus Svendsen Hess
2) Bibliotekar, Adaline Dock 
Født/Geboren :
2.apr 1890
Vejle
Født/Geboren:
19. apr. 1912
Greenbush , Minnesota
Døbt/Getauft

Døbt/Getauft:

Død/Tod:
02.jul 1984
Død/Tod:

Begravet/Buried:

Begravet/Buried:



Bedsteforældre / Großeltern
Bedsteforældre / Großeltern
Konstruktør
Maria Catharine Duus

Leonard Dock (Greenbush, Minnesota, US.)
Jensine Dock

Gift/Verheiratet: 8. Juni 1948 i Portland i Staten Oregon, US  

Børn/Kinder:
Født/Geboren:
Dødsårsag:
John Ray Hess
1949