Viser opslag med etiketten Vejle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vejle. Vis alle opslag

torsdag den 2. december 2010

DE FØRSTE AAR I VEJLE.



I VEJLE havde Smedemester, senere Kammerraad Andreas Rasmussen den 1. Juli 1847? faaet kgl. Bevilling til at drive et Støberi med tilhørende Smedeværksted i Grønnegade 20 (Mtr. Nr. 411 a). Senere bortforpagtede han det til Smedemester J. W Aarup, der dog aldrig naaede op over en Arbejdsstyrke paa 5 Mand. Forpagtningskontrakten udløb imidlertid den 1. April 1876, og Rasmussen ønskede at sælge Virksomheden.

Medens Christian Hess var i Hamborg, havde han nok hørt om Sagen, og i August 1875 modtog han et Brev fra en Kammerat i Ribe, Maskinbygger Claus Gram, der skrev:>> En god Ven har tilmeldt mig, at Støberiet, som Aarup i Vejle har i Leje, skal sælges snarest, eftersom at Vedkommende ikke vil beholde det længere. Der forlanges 10.000 Rdl., og 4000 Rdl. Skal udbetales. Det er en indelukket Gaard med Huse og Beboelseslejlighed. Kan eller vil du være med der? Hvorledes vil du tænke dig dette Regnestykke? Jeg har jo 2000 Rdl. foruden mit Værksted, som er assureret til 2000 Rdl. Jeg er lige ved at have Lyst, naar jeg blot havde Magt. Kan du gøre noget for at faa dette i sin rette Gænge, eller skal vi lade Døren hænge, indtil vi lettere kan forstaa at faa den hængt lige? Man kan jo ogsaa vente sig til Lykke, maaske er det godt for noget.  I Vejle Avis har der i Sommerens Løb været Opfordring til Lysthavende om at anlægge et 3. Støberi i Vejle, eftersom de to nuværende ikke vare fuldkomne nok til at tilfredsstille Fordringerne. Manden, som har skrevet mig til, beder i Løbet af 8 Dage at høre fra mig. - - - Hvorledes gaar det med din Broder? Vil han lave Maskiner, eller skal vi hjælpe ham? Paa Fredericiaegnen spørges efter en Maskinmand«.

Hess svarede omgaaende den 29. August (efter Koncept): >>Min gode Ven. »Det maa være godt for noget«, er jo, som dig, min trofaste Ven, bekendt mit Valgsprog, og om det derfor end er unødvendigt at gentage det oftere, end alt er sket, tror jeg dog dennegang at have bedre Anledning dertil end maaske nogensinde før, naa! Hjertelig Tak for dit særdeles velkomne Brev, hvilket jeg efter bedste Evne iler med at besvare. Desværre ser det ved første Øjekast noget mørkt ud hos dig hans Kone var alvorlig syg, og jeg kan godt forstaa,  at  du har din Kraft nødig for at holde Modet oppe, endskønt jeg vel ved, at du har en mægtig Forbundsfælle i Ham, der styrer og leder alle Ting for os ellers hjælpeløse til det bedste, endskønt det ofte for vort indskrænkede Blik ikke ser saadan ud, men kun en urokkelig Tillid kan redde os  fra at gaa under.

Ogsaa i en anden Retning giver dit Brev mig megen Anledning til Eftertanke, endskønt jeg i den senere Tid har haft en lignende Plan med Aarups eller rettere Rasmussens Jernstøberi, som du nu udvikler for mig, nemlig den om muligt at blive Aarups Efterfølger som Lejer, det vil sige, dersom du, min Ven, vil sætte dig selv med paa Kortet. Imidlertid stiller Sagerne sig nu lidt anderledes, som jeg ser, idet Forretningen skal sælges, men hvornaar? Saavidt jeg ved, har han endnu å Aar tilbage, eller [er] jeg maaske fejl underrettet?
Udsigt over Vejle
Efter min Mening er Tiden inde til at gøre noget i Vejle netop nu, thi ellers vil en anden vist ej lade vente paa sig; derimod er det et andet, om det er klogt at købe eller bedre at begynde fra bar Bund? Saavidt mig bekendt (jeg har aldrig set det) ere saavel Bygninger som alt andet tilhørende i en temmelig daarlig Forfatning og vist ikke meget værd, men paa den anden Side er dels Søgningen der, dels bliver man lettere fri for en anden Konkurrent, naar først der bliver Pres paa den gamle Skude. Forresten er Prisen vel heller ikke saa nederdrægtig fast?

Hvad nu endelig med Sølvtøjet angaar, da ved du, at det er min svage Side. Dog antager jeg, naar det først kommer dertil, at det temmelig let lader sig ordne ogsaa for mit Vedkommende, men derom maa vi jo tale sammen. At den hele Plan iøvrigt kan lade sig realisere, tvivler jeg ingenlunde om. Idet jeg nu med Hensyn til min Broder kun skal meddele, at efter hvad jeg erfarede, da jeg var hjemme, har han foreløbig trukket Følehornene ind, vil jeg for denne Gang slutte med at bede dig endnu en Gang overveje og dernæst gøre det fornødne, og endelig med de bedste, venligste Hilsner til Eder to, hvis egentlige Venskab jeg paa en saa underlig Maade kom i Besiddelse af, fra din altid hengívne Ven C. M HESS.

Det er en Selvfølge, at jeg, dersom der straks er noget at gøre, svipper ned til dig.<< Øjensynlig saa Christian Hess optimistisk paa Sagen, ogsaa hvad den økonomiske Side for hans Vedkommende angik. Samme Dag skrev han til sin Broder: >> ..... En anden Ting er i disse Dage dumpet ind paa mig og fra en Kant, som jeg ikke havde ventet det, hvorfor den da ogsaa har givet mig en Del at bestille. Som du ved, har Aarups Støberi i Vejle allerede i længere Tid spøget om í min Hjerne, og det kan snart lade til, at Spøgelset skal blive til Virkelighed, dersom der ellers skal være Held med i Spillet. Jeg modtog nemlig forleden Dag Brev fra Gram, hvori han meddeler mig, at omtalte Støberi skal sælges eller maaske rettere (da det er ved Trang) kan faas tilkøbs for en 10.000 Rdl. med 4.000 Rdl.s Udbetaling - ej saa galt endda! Hans Plan gaar ud paa, som du vel kan tænke dig, at vi to skulde brænde paa i Forening - det vil jo sige, dersom jeg vil og kan - og saaledes prøve vor Lykke der. Hvad siger du dertil? At jeg naturligvis ikke kan lade en saadan Lejlighed gaa fra mig, vil du let indse, men der er jo den aber dabei, om jeg eller vi begge i Forening kunde slaa noget Mønt, thi de Kontanter, han alt har, ere vist næppe tilstrækkelige. Imidlertid har jeg svaret ham, at jeg gaar ind paa Forslaget, dersom de vedrørende Forhold kunde ordnes paa en tilfredsstillende Maade, saaledes at vi begge kunde være tjent dermed, thi hvorfor kunde vi ikke lige saa godt som en anden tjene Penge der, hvad der jo dog ellers vil blive Tilfældet. Jeg afventer nu altsaa de nærmere Meddelelser for at kunne tage en endelig Beslutning. Haabende, at du ogsaa vil meddele mig din Mening herom i en ikke for fjern Fremtid, bringes dig og Familie ..... << 

Dagen efter, altsaa den 30. August, skrev han til Gram, at han nu var blevet arbejdsløs, men inden han søgte nyt Arbejde, vilde han gerne have et Telegram fra ham om, hvordan det stod til med Vejle-Planen. Den 1. September skrev han til sine Forældre og udbad sig deres Raad. Gram havde nogen Kapital, og dersom han paa en eller anden Maade ligeledes kunde slaa lidt Mønt, troede han nok, at det kunde gaa, og »da kan vi lige saa godt som andre hjælpe med at forsyne Iyderne med haarde Varer, ja maaske tjene Penge der. Jeg har da ogsaa meddelt ham, at jeg, forudsat at de forskellige Biting lader sig ordne, gaar ind derpaa. Tror I ikke, at det er det rigtigste ?«

Familien var ikke glad ved det og Peter direkte imod hans Plan, vel mest fordi Vejle laa indenfor Middelfart-Fabrikkens Opland, og et Støberi her vilde blive en direkte Konkurrent. Han skrev til Broderen den 3. September (l875): » ,.... Hvad Købesummen angaar, da er det jo først og fremmest et Hovedspørgsmaal, om Aarups Støberi er 10.000 Rdl. værd og i det hele taget til at bruge; thi det forekommer mig, at naar der af en saadan Sum kan blive over Halvparten indestaaende, er det ikke rigtigt fat. Dernæst vil det næste Punkt jo være at skaffe de 4.000 Rdl. til Veje, men selv om dette lykkes, er det dermed ikke nok. Thi der mangler Driftskapital, og hertil behøves allermindst 4.000 Rdl. for at kunne sætte noget igennem. Altsaa her er mere at gøre ved denne Sag, end man ved første Øjekast skulde tro.

Med Hensyn til Gram, da har Erfaringen jo vist, at medens han var i Fredericia, turde eller maatte han ikke bruge sine Penge, saa jeg frygter for, at et Interesseskab med ham ikke vil føre til noget i Tidens Længde, det vil sige til nogen Fordel for dig. Hvad Projektet i sin Helhed angaar, da tror jeg oprigtigt, at du ikke skal gaa ind paa det, og jeg kan kun sige saa meget til det hele, at hvis du og Gram vil og mener at kunne arbejde sammen, navnlig i Maskiner, da tror jeg, at Pladsen vist maa være her, naturligvis under den Forudsætning, at I begge har Lyst dertil. Udsigterne for din Fremtid vil da være, at du med Tiden - hvis det er et ordentligt Maskinværksted eller kan trives her i Byen - vil blive Fører for en saadan Afdeling, medens M. Larsen til den Tid som Formand i Støberiet vil faa nok at gøre med at passe dette tilligemed de nuværende Værksteder, Lager og Butik. Alt naturligvis under den Forudsætning, at Forretningen vil gaa fremad i en tilsvarende Grad.
Dette er min oprigtige Mening, og jeg tror, at Fuldførelsen af denne Tanke vil være lidt mere fast end Planen om i Forening med Gram at blive Aarups Efterfølger i Vejle. Ved lidt nærmere Eftertanke tror jeg, du kommer om ikke til samme, saa dog til et andet Resultat.

Forældrenes Stilling kan vel bedst udtrykkes ved to Breve, som Moderen sendte Christian, dateret 6. September 1875 og 4. Oktober s.A. I det første skriver hun: »Tak for dine kære Breve, vi rigtigt har modtaget, og glæder det os, du er rask og har det godt. Dit sidste Brev er imidlertid en hel Del forskelligt fra de sædvanlige og indeholder helt alvorlige Spekulationer. Vi gik ind til Peter samme Aften for at tale med ham om det, men det mødte meget stor Modvilje, som vi nok havde tænkt os. Han lovede os at skrive til dig og tillige at tilbyde dig og Gram temmelig gode Vilkaar. Du ved jo nok, vor Vilje er god, men hvor er Evnen? Fader har tænkt meget over Sagen, men han kommer stadig til det Resultat, at det visse er bedre end staa med tomme Hænder i en Bedrift, som udfordrer saa meget. Han har prøvet og kæmpet saa meget, og han vil nødig, at nogen af vore kære Børn skulde prøve det, han har. Det skulde jo være vor største Glæde at se dig i en Stilling, thi det er ikke for tidligt. Jeg sagde til Peter, jeg mente, det var det samme, enten du og Gram fik Støberiet eller nogle andre, men det vilde han slet ikke gaa ind paa, thi, sagde han, fik I fat paa det, saa vidste han, det blev drevet til Gavns. Saa meget kendte han dig, og mente han, at det vilde skade ham alt for meget. Vi længes nu imidlertid efter at høre og vide noget nærmere om Tingene og navnlig, hvad Peter har skrevet til dig<<, I det andet Brev føjer hun til: >> ..... Dog er der altid en vis Vemod hos os med Tanken om, at du ikke ogsaa er her. Det var i fordums Dage altid vor kære Tanke, at du og Peter i Forening skulde have arbejdet og virket i den Forretning, Eders kære Fader har kæmpet saa meget for at holde gaaende. Det er endnu altid mit Haab, det en Gang vil ske. Det kan nu imidlertid ikke nytte hverken mig eller dig at hengive sig til Grublerier i den Retning, og vi maa nu som altid trøste os med dit gamle Valgsprog, at ogsaa det maa være godt for noget<<.

Christian Hess vilde imidlertid være sin egen Mand ~ være sin egen Lykkes Smed, som man siger ~ og har maaske ogsaa set, at han ikke i Længden kunde arbejde sammen med Broderen. Dertil var begge for selvstændige Karakterer. Den 9. Oktober forlod han Hamborg, og kort efter rejste han og Gram til Vejle. Det var dog ikke noget lysteligt Syn, der mødte dem ved Støberiets  gamle Bygninger, ingen Dampmaskine, kun faa mere eller mindre forældede Maskiner o.s.v. De to Unge og navnlig den endnu ikke 25 Aar gamle Middelfart Former tabte dog ikke Modet. Kunde han blot skaffe Pengene, skulde han nok klare Resten!
Vel var Vejle med sine 4.000 Indbyggere kun lille, men dog større end Middelfart, og Jørgen Hess” Søn var jo ingen ukendt Mand paa disse Kanter. Ofte havde han været her for at stille Ovne og Komfurer op og vidste nok, at det var en ganske driftig By. Med sit praktiske Klarsyn og sit Vovemod, som aldrig svigtede ham, forstod han, at der trods alt var Muligheder. Der laa jo ydermere en Verden udenom Byen, og han saa, at Tiden gav Jernstøberierne gode Kort paa Haanden. De samme Konjunkturer, som skulde bringe Middelfart-Fabrikken op, kunde ogsaa hjælpe ham i Vejle.

Købesummen for Støberiet og hele Grunden med der staaende Bygninger var en Del højere, end Gram havde meddelt, nemlig 12.000 Rdl. Det lykkedes dem dog at faa den ned til 11.500 Rdl. (23.000 Kr.), hvoraf de 2.000 skulde betales straks ved Papirernes Underskrift og 2.000 ved Overtagelsen den l. April 1876, medens de resterende 7.500 Rdl. kunde blive staaende uopsigeligt til en Rente af 5 pCt.i 5 Aar, regnet fra ll. Juni 1876, og Rasmussen gik ind paa, at denne Sums Udbetaling skulde lempes efter Forholdene. Husene, der var lejet ud, skulde være til deres Raadighed fra Overtagelsen, dog at Rasmussen selv kunde blive boende til Oktober Flyttedag s.A. Omkostningerne ved Salget skulde bestrides af begge Parter. Det var billige Betingelser.

Det synes, da det kom til Stykket, som om Gram langt fra raadede over de mange forventede Penge, muligt fordi hans Familie har nægtet at støtte Foretagendet. Hess havde næppe faaet sparet ret meget op i den korte Tid, han havde arbejdet som Svend, men omsider kom hans Fader og Broderen Peter ham til Hjælp, sidstnævnte maaske ogsaa fordi han ønskede alene at kunne overtage den fædrene Fabrik i Middelfart!
Nogen skriftlig Overenskomst herom findes dog ikke. I Vends m.fl. Herreders Landbo-, Spare- og Laanekasse opnaaede de et Laan til Christian paa 12.000 Kr., og Kautionisterne var Peter, dennes yngste Svoger, Gaardbestyrer Carl Hansen, Fønsskov Ellegaard, og Gaardfæster Hans Rasmussen i Fønsskov. Sidstnævnte har antagelig været en god Ven af Familierne Hansen og Hess, og da Carl Hansen døde ung i 1883, giftede hans Enke, Ane Elise Jespersen fra Viby Ellegaard, sigi 1886 med Hans Rasmussens Søn, Jens Christian Hansen.

Laanet blev givet med 3 Maaneders Opsigelse og formodentlig til 6 pct., thi i 1881 takker C. M. Hess Sparekassen, fordi den har vist ham den Venlighed at nedsætte Renten til 5 pct. Ved Jubilæumsmiddagen i 1901 udtalte han: >>Som den første her bør nævnes min Broder Peter, uden hvis værdifulde Bistand paa saa mange Maader jeg vel næppe havde siddet her nu<<. Disse 12.000 Kr. har altsaa været C. M. Hess” hele Startkapital, og Grams Medinteressentskab synes at have indskrænket sig til Anskaflfelsen af nogle mindre Maskiner. Den 20. December 1875 fandt Købet Sted, og det var altsaa C. M. Hess, som blev Ejer af Støberiet. Hans jævnaldrende Fætter og Svoger, dav. Herredsfuldmægtig i Assens Adolf Nielsen, var hans juridiske Hjælper og Raadgiver. Til Moderen skrev han, at han nok var klar over, at han stod overfor en Opgave, som han ikke magtede af egen Kraft, men han tog den op i Tro paa, at Gud nok vilde hjælpe ham - en Livsindstilling, der som en rød Traad gaar gennem hele hans Liv. Kort Tid efter rejste han hjem. Han havde jo ikke Raad til at miste alt for mange Arbejdsdage og maatte derfor tage lidt fat i Faderens Støberi.
Fra Middelfart forberedte han alt til Overtagelsen af sin fremtidige Virksomhed i Vejle – søgte Myndighedsbevilling og Borgerskab, købte en brugt Dampmaskine af en Mand i Vejle og bestilte en Kedel paa 6 Hestes Kraft hos Maskinfabrikant J. Johansen i Haderslev samt en Dampfløjte, der paa Grund af Jernbanens Nærhed skulde lyde anderledes end Lokomotivernes for ikke at blive forvekslet. En 7-8 Svende blev antaget, deraf nogle fra Obbekjær i Ribe.

Gram skrev til ham den 19. December (1875) fra Ribe, at »med Guds Hjælp er vi næste Aar i Vejle<<, og i Januar gik han i Gang med at købe Remskiver og Boremaskiner til deres Fabrik. Endnu var han altsaa fuldt med, men vistnok kort efter sprang han fra til Christians store og bitre Skuffelse. Han er utvivlsomt identisk med den Maskinbygger og Jernstøber H. K. (Claus) Gram, som i 1879 boede i Vejen. C. M. Hess havde endnu i 1881 Forretningsforbindelse med ham, idet han leverede ham Støbegods, men 1884 solgte han sin Forretning til Faderen til den nuværende Indehaver af Svennings Maskinfabrik og Jernstøberi i Vejen og flyttede nogen Tid efter til Kolding.

C. M. Hess stod altsaa alene, men med ukuelig Energi og forbavsende Modenhed fortsatte han med Forberedelserne. Straks efter Overta gelsen gik han i Gang med Indretningen. Paa Førstesalen i det gamle Forhus indrettede han sig sin Bolig og nedenunder Butik og Kontor. Den første Tid. Styrede Pauline Hus for ham i yderste Nøjsomhed, og hjalp ham tillige en Del i Butikken.

Det var gaaet smaat i Aarups Tid, fordi, som denne sagde, man slet ikke havde kunnet støbe i det Støberi, da Gulvet var fugtigt. Særlig, fortælles der, kunde det ofte hænde, at Aaen langs »Dæmningen<< gik over sine Bredder og trængte ind i Støberiet, hvor Vandet ødelagde, hvad der var formet i den forløbne Uge. Hess lod derfor dræne og fylde Grunden omtrent 1 Meter op, hvorefter denne igen blev brolagt. Støberiet ombyggedes, og en høj Skorsten blev opført. Da den var færdig, kravlede Hess op igennem Lysningen, og staaende øverst oppe med en Fod paa hver Side af Skorstenspiben saa han over mod sin Fødeø.

Dampmaskinen installeredes til Afløsning af den gamle Hestegang o.s.v., og snart lød den første Fabriksfløjte Morgen, Middag og Fyraften i Vejle. »Nu piber Hess«, sagde Vejlenserne med en vis Betoning af Beundring for den nye Jernstøber, og denne Piben, er der engang skrevet, kom til at betyde en Nytid for Byen. Det lille Støberi i Grønnegade, omfattende det meste af, hvad støbes kunde, blev Indledningen til Vejles Udvikling som Industriby og dermed et Stykke af dens Historie.

Ved Overtagelsen havde Aarup sagt til Hess: »Ja, sæl(ge) ka en sagt, men ka De law ?<<
Det kunde han! Allerede den 20. Juni 1876 fandt den første Støbning Sted. Den i Datiden ikke ubetydelige Mængde af 3.000 Pund Jern fyldtes i Smelteovnen og blev til forskelligt Støbegods, men dog først og fremmest til Kakkelovne og Komfurer til Kulfyring. I den følgende Tid støbtes gerne hver tiende Dag, og det var altid en Begivenhed, man gik til under store Forberedelser.

I 1876 naaede han op paa 150 Kakkelovne. »Hvad vil De med alle de Ovne<<, spurgte Aarup, »jeg har forsynet hele Vej1e!« Men Hess sled uanfægtet videre. Efter hans egen Mening gik det dog de tre første Aar for smaat, og han indsaa, at skulde hans Støberi have nogen større Fremtid for sig, maatte han opgive Forfærdigelsen af adskillige Artikler, bl.a. af al »raat<< Støbegods til Fremmede, for at kunne specialisere Produktionen mere om Ovne og Komfurer. Dette viste sig at være rigtigt. De første Modeller var af samme Slags, som brugtes andetsteds, mest efter tyske Tegninger, men det varede ikke længe, før han selv kunde konstruere og lave sine egne.
Vanskeligheder var der nok af, mest økonomiske, men den Slags Modgang forstod han hele Livet at tage med en knusende Ro, og det lykkedes ham ogsaa at opnaa de fornødne Kreditter. Mest kneb det nu og da med at skaffe Penge til Arbejdsløn, men Tilliden til ham var dog snart saadan, at han kunde laane sig frem paa sit glatte Ansigt, bl. a. hos den velstaaende Købmand Bødker Jensen i Grønnegade og sin senere Svoger, Emil Bríncker.

En Dag stod han tankefuld og betragtede Naboejendommen, da en Stemme lød i hans Øre: >>De staar nu og spekulerer paa at udvide, Hess ?<< Han vendte sig om og saa Kammerraad Rasmussen. »Ja, akkurat«, svarede han, »men det koster Mønt!« »Ja<<, sagde Rasmussen, >>det koster Penge. Kom, lad os gaa ind og snakke om det<<. Det gjorde de, og Ejendommen blev købt (Grønnegade 2O).
Det var ikke sidste Gang, at Kammerraaden hjalp ham. Han var en velstaaende Mand og anset Borger, Medlem af Byraadet og af Bestyrelsen for Haandværkerforeningen i Vejle, vi 1883-94 endog Bestyrelsens Formand (han døde i April 1897), og han har øjensynlig hurtigt faaet Sympati for den unge, energiske Mand, ligesom C. M. Hess hele Livet mindedes ham i Taknemmelighed.



mandag den 29. november 2010

Bryllup i Grejsdalen.


Ude i den skønne Grejsdal lå brødrene Carl og Fritz Brinckers Hammerværk, hvor der navnlig fabrikeredes Høstle´er og Spader. De var sønner af Johan Peter Frederik (Fritz) Brincker (1798 – 1872 ), som havde ledt en fabrik i Vejleådalen, Haraldskær fabrik, der ejedes af et Hollandsk Kompagni, Han var sammen med sin meget yngre kone Juliane Vilhelmine, født Neuhaus (1813 – 1914) indvandret fra Tyskland til Danmark i 1842 og havde straks sluttet sig til sit nye land. For eks. var hans to ovennævnte sønner med i krigen 1864 på dansk side, den ene som værnepligtig, den anden som frivillig. Med små midler havde brødrene slået sig ned i Grejsdalen i 1867, havde købt vandkraften af Greiså og opført en lille fabrik, som ved flid og dygtighed i årenes løb blev til den store virksomhed A/S Grejsdal Hammerværk.

En tredje bror Emil Brincker (død 1893) blev Isenkræmmer i Vejle. Han var ugift, og søsteren Emma styrede hus for ham. Hess blev snart en god ven med Emil Brincker, og en skønne dag forlovede han sig med Emma.
>>Grossvater<< var død, men >>Grossmutter<<, som hun altid kaldtes, levede hos sine sønner ude i Grejsdalen. 

Hun var tysk og talte helst tysk, men hun var en stor personlighed og en stolt kvinde – stolt af sin herkomst som nedstammede på mødrenes side fra en Adelsfamilie og på fædrenes side fra en velhavende Møllerslægt, stolt af sine 7 børn og sine sønners dygtighed, tillige en myndig og viljestærk kvinde og en karakter, der måtte vindes, især når det gjaldt hendes yngste og kæreste datters hånd. Da den unge, endnu ret ukendte og ubemidlede Jernstøber fra Vejle forlovede sig med Emma, var hun straks ikke videre tilfreds med Partiet. Tilmed havde han brune øjne, mens hun og hendes børn havde blå! Men C.M. Hess havde lært at tale godt tysk og forstod at vinde hende.
Og selv om hun havde nationalt stik modsatte meninger, var de begge kloge nok til i begyndelsen at undgå pinlige emner af denne art. Hun kom også snart til at sætte stor pris på ham, men længe sagde hun >>Sie<< til ham!.

Emma Frederikke Mathilde Brincker var yndefuld med lange, lyse lokker. Hun var født på Haraldskær fabrik den 29. Juli 1854 og således 26. År, da hendes og og C.M. Hess bryllup stod i Hover Kirke den 18. September 1880. Brylluppet fejredes naturligvis i hjemmet i Grejsdalen, hvor der var dækket i den med grønne guirlander pyntede Lade, der var forlænget med et telt. Hammerværkets arbejdere ærede brudeparret ved om aftenen at følge det til Vejle med Fakler.

UNGDOM Christian Martin Hess

UNGDOM
Christian Martin Hess som Matros
JERNSTØBER Jørgen Svendsen Hess” og Hustru, Fru Christiane Hess” næstældste Søn, Christian Martin Hess, kom til Verden i Middelfart den 14. Oktober 1851. Sammen med sine fire Søskende oplevede han en frisk og fordringsløs Barndom i den hyggelige og fredelige Lillebæltsby med de mange historiske Minder. Allerede som femaarig Gut vilde han gerne i Skole ligesom sin ældre Broder, men han maatte vente et Aar endnu, som han senere sagde til sine Børn, fordi han ikke kunde skrive 5-Taller! Denne lille Skuffelse maa altsaa have gjort et uudsletteligt Indtryk paa ham, siden han mindedes den helt op paa sine ældre Dage. Aaret efter, i 1857, sattes han saa endelig ind i Realskolen i Søndergade, hvis Førstelærer Mathiasen han erindrede som en energisk Mand, der forstod at meddele Børnene udmærkede Kundskaber.

Lægger man Nutids Bedømmelser til Grund, saa fortæller hans bevarede Karakterbøger os dog, at han ikke var nogen Bogorm, men alligevel forlod han Skolens øverste Klasse som Nr. 2. Han var ganske flink i Regning, ligesom sin Fader. Hele Livet huskede han Maal og Tal og kunde klare selv ret indviklede Regnestykker i Hovedet. Endvidere skrev han et fejlfrit Dansk. I de sidste Aar i Realskolen gik han tillige paa Middelfart Tegneskole, af hvis dygtige Forstandere, Postmester, Kaptajn Frederik Storm og Chr. Michelsen, han fik god Uddannelse i Tegning og en Del tekniske Kundskaber. Især naar det gjaldt Livets praktiske Foreteelser, var han en livlig og opvakt Dreng, som interesseret færdedes om paa Byens Værksteder, mest hos to Slægtninge, en Hattemager, vist hans Morbroder, og en Bager, og alle Steder satte han sig grundigt ind i Haandværket.

Først og fremmest tog naturligvis Faderens Støberi ham fangen, og det i den Grad, at det var en given Sag, at han skulde den Vej. Det er betegnende for ham, at hans Skolekammerater kaldte ham »Christian Spekulant<<, fordi han kunde vandre tankefuld omkring og overveje de praktiske Problemer, som han havde mødt paa sin Vej.

Forældrenes Indtægter var ikke store, og de havde fem Børn. Uhyre nøjsomt og strengt blev disse ogsaa opdraget. Pligterne var mange og Glæderne kun smaa. Som et Led i Opdragelsen maatte de for Eks. altid staa op under Maaltiderne, og første Gang, Christian fik Lov til at sidde med ved Bordet, var paa hans Konfirmationsdag den 8. April 1866. Den eneste Gave, han fik paa denne Dag, var en Salmebog.
Marsvin på stranden ved Gamborg Fjord
Han holdt meget af at sejle paa Bæltet eller at vandre om nede ved Havnen for at se paa Skibene - en Lyst, som han bevarede ogsaa senere i Vejle, hvor han langt op i Aarene ofte gik en Aftentur med en af sine Døtre ned til Havnemolen. Om Efteraaret fik han tiltusket sig Lov til at komme med paa de store Marsvinefangster i Gamborg Fjord. I den Tid, disse stod paa, var der Røre i Middelfart. Der maatte kun være 100 Medlemmer i Marsvinejægerselskabet, men et Par Flasker Snaps kunde nok skaffe en Dreng Plads i en af Baadene.
Undertiden var han ogsaa med paa Sejlskibene, som bragte Støbegods over til Fredericia, og blev fortrolig med Sejladsen i det snævre og vanskelige Farvand med den stærke Strøm og modgaaende Bagvand inde ved Kysterne.

I 1864 udbrød den 2. slesvigske Krig. Sammen med sin Broder Peter fik han Lov til at blive i Byen for at hjælpe Faderen. Det var oplevelsesrige, men ogsaa alvorlige Dage for Drengene, og navnlig fra denne Tid stammer vistnok begges varme Fædrelandssind.
Drengene elskede Middelfart, og selv om C. M. Hess” Manddomsgerning helt laa i Vejle, som han ogsaa kom til at elske højt, var Erindringerne fra hans Fødeby ham altid kære, og hvorledes kunde det være anderledes? Det inderlige Sammenhold i Familien, de mange Barndomsvenner i den lille, venlige By, som han kendte ud og ind, hans stærke Kærlighed til den frodige, fynske Natur med de mange levende Hegn og Skove og til Bæltet, som Foraar og Sommer snoer sig smilende mellem den jyske og fynske Kyst, men som ogsaa Efteraar og Vinter kan trodse sig Vej syd paa for en barsk Nordenstorm gennem den dybe Snævring med en Fart af 6-7 Knob. Der var alt, hvad en Dreng som Christian kunde ønske sig af Skønhed og Afveksling.

Nogen Eksamen tog han ikke, og efter Konfirmationen kom han i Lære i Faderens Støberi og Maskinværksted. Om Søndagen og i Hverdagsaftenens sparsomme Fritid fortsatte han Undervisningen paa Tegneskolen og høstede megen Anerkendelse for sin Frihaandstegning. Tillige fik han og Broderen Peter Undervisning i Matematik og i Tysk, det levende Sprog, som en Industrimand dengang havde mest Brug for. De læste det med en Lærer en Mils Vej ude paa Landet, hvilket altsaa vil sige, at de for en Times Undervisnings Skyld et Par Gange om Ugen skulde tilbagelægge to Mil, naturligvis til Fods, men saadanne smaa Spadsereture regnedes jo ikke for noget i Datiden. Jørgen Hess sørgede omhyggeligt for, at Drengene lærte alt, hvad læres kunde i Byen og Omegnen. De maatte aldrig gaa ledige, og hændte det, at der ikke var saa meget at bestille i Støberiet eller i Smedien, anbragtes de paa Kontoret for at øve sig i at føre Bøger og skrive Forretningsbreve.

Som Medlem af Odense Amts Skyttekreds i Middelfart lærte Christian om Søndagene omkring 1868 at skyde med Riffel. Ofte var han ude med sin Fader at sælge eller opsætte Ovne eller Komfurer. Ganske vist var Jernbanen Nyborg-Middelfart anlagt i 1865 og Aaret efter ført videre til Strib, men det var billigere at sende Gods ad Landevejen for Eks. til Odense. Det var tunge Læs for Hestene, og han huskede senere hen Kroerne i lndslev, Gribsvad, Vissenbjerg og Blommenslyst, hvor de saa ofte havde bedet.

Skrueskonnerten Sct. Thomas
I Efteraaret 1872 kom hans ældste Broder hjem fra Militærtjenesten, og nu var det Christians Tur til at trække i Trøjen. 21 Aar gammel var han paa Session, og den 1.April 1873 indkaldtes han som >>Maskinarbejder« til Marinen, hvor han udtoges til den saakaldte »Haandværkertrop<<, der gjorde Tjeneste paa Værkstederne. I fire Maaneder var han her og lærte meget. De var fri hver Dag Kl. 16, og sine Aftener i Hovedstaden benyttede han til at lære lidt Engelsk og Bogholderi. Efter fire Maaneders Forløb udkommanderedes han den 1. September som »Bøssesmed<< med Skrueskonnerten Sct. Thomas. Dens Chef var Kaptajn H. G. B. Rambusch, og den 5. September lettede den for Cowes, hvor den ankrede paa Reden den 18. Paa Turen havde Hess faaet Lov til ogsaa at være nede i Maskinen, saaledes at han lærte en saadan at kende som en Fortsættelse af sin faglige Uddannelse. Den 26. September gik det atter hjemad, og den 7. Oktober ankom de til København. Kommandoen blev strøget den 15. Oktober (1873), og tre Dage efter hjemkommanderedes han. Det havde været en herlig Oplevelse for ham - hans første Tur over det store Vesterhav - og han glemte den aldrig.

Efter Hjemsendelsen vendte han tilbage til Fabrikken i Middelfart, men nogen Tid efter fik han en god Plads hos den ansete Jernstøber Rasmus Marius Obbekjær i Ribe, nu A/S Ribe Jernstøberi, hvis Virksomhed blev drevet med moderne Maskiner og Damp. Her var han dog kun i faa Maaneder, fordi hans Fader kaldte ham hjem for at hjælpe til i hans Støberi. I Foraaret 1875 drog han Syd paa, og da danske Arbejdere var vel ansete i Tyskland, fik han let Plads i det kendte Skibsværft og Støberi Bloem & Voss i Hamborg, hvor han kom til at se noget af det rigtig store indenfor Faget. Han imponeredes over de tyske Svendes Dygtighed, Hurtighed og Flid og begejstredes over at se det ene Dampskib efter det andet løbe af Stabelen. Det var sikkert ogsaa paa dette Tidspunkt, at han et Øjeblik droges af Lyst til at blive Skibsbygger! Han skrev engang, at han under sit Ophold hernede i Hamborg erhvervede sig en Indsigt, som senere fik stor Værdi for ham som selvstændig Mand.

Hermed var hans Uddannelse saa vidt færdig, at han kunde tænke paa at blive selvstændig. Det havde været en Række af strenge Aar, men som hans Yndlingsudtryk senere var, »maatte man smede, medens Jernet var varmt<< og »man maatte tage sig selv i Nakken<<.

Christian Martin Hess & Emma Frederikke Mathilde Brincker

Far / Vater
Mor / Mutter
Christian Martin Hess
Emma Frederikke Mathilde Brincker
Født/Geboren:
14.okt 1851 (Kirkebog 17.okt 1851)
 Adelgade, Middelfart
Født/Geboren:
29.jul 1854
Haraldskær Fabrik, Grejsdalen, Vejle
Døbt/Getauft
5.dec 1851
Middelfart, Odense
Døbt/Getauft:
16.sep 1854
Skibet Kirke, Vejle
Død/Tod:
01.dec 1929
Vejle
Død/Tod:
09.mar 1928
Vejle
Begravet/Buried:

Vejle Øster Kirkegård
Begravet/Buried:
16.mar 1928
Vejle Øster Kirkegård


Bedsteforældre / Großeltern
Bedsteforældre / Großeltern
Jernstøber i Middelfart
Christiane Pauline Petersen
Fabriksleder
Johan Peter Frederik Brincker
Juliane Wilhelmine Neuhaus

Gift/Verheiratet: 18. Sep 1880, Hover Kirke

Børn/Kinder:
Født/Geboren:
Dødsårsag:
Julie Christiane Hess
25.feb 1883

Emma Thyra Hess
29.mar 1885

Christian Emil Hess
28.mar 1887

Elise (Isse) Frederikke Hess
28.apr 1889

Harald Einar Hess
15.sep 1891

Emil Svend Hess
22.apr 1894 – 22.maj 1894

Erna (Benne)Mathilde Hess
12.jun 1895

Inger Margrethe Hess
05.okt 1899



(1851-1929), fabrikant.
Begyndte i 1876 jernstøberi i Grønnegade med produktion ag kakkelovne, komfurer og bygningsgods. 1898 udvidet med ny fabrik i Flegborg. C. M. Hess' Jernstøberi  var allerede omkring århundredeskiftet en dominerende virksomhed i byen og beskæftigede ca. 300 arbejdere. Store nybyggerier 1912-1914, omlægning til elektrisk drift og udvidelse med emaljeværk. Medlem af skatteligningkommissionen.

Medlem af byrådet 1891-1894. Bestyrelsen for Haandværkerforeningen 1887-1929. Bestyrelsen for Teknisk Selskab 1890-1919. Repræsentantskabet for Vejle Bank  1902-1929. Bestyrelsen for "Friboligen for ældre, trængende næringsdrivende Borgere  i Veile," 1909, formand 1910-1924. Bestyrelsen for Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik  og Vejle Bolte- og Møtrikfabrik.

 Dåb Christian Martin Hess:

Faddere:

Dåb Emma Frederikke Mathilde Brincker:

Faddere:


tirsdag den 23. november 2010

Svend Trøst Hansen & Ellen Alberta Martine Duus Hess

 
Far / Vater
Mor / Mutter
Kiropraktiker
Svend Trøst Hansen

Ellen Alberta Martine Duus Hess
Født/Geboren :
11.mar 1890
Lintrup Sogn, Haderslev
Født/Geboren:
3.jun 1898
Nørregade 7,Vejle
Døbt/Getauft

Døbt/Getauft:
10.aug 1898
Vejle
Død/Tod:
25.jun 1946
Vejle
Død/Tod:

Begravet/Buried:
Vejle gamle kirkegård
Begravet/Buried:



Bedsteforældre / Großeltern
Bedsteforældre / Großeltern
Gaardejer, Amtsforstander
Jens Carl Hansen
Inger Kjerstine Pedersen
Konstruktør
Maria Catharine Duus

Gift/Verheiratet:  24.marts 1940, Vejle

Grønnegade
Ellen Alberta Martine Duus Hess, født den 3. Juni 1898 i Vejle. Hun var ansat i sin Moders Broderiforretning og fortsatte denne efter hendes Død. Første Paaskedag (24. Marts) 1940 blev hun gift med Kiropraktiker i Vejle Svend Trøst Hansen, født den 11. Marts 1890 i Lintrup Sogn i Haderslev Amt, Søn af Gaardejer, Amtsforstander Jens Carl Hansen og Hustru Inger Kjerstine, født Pedersen. En Tid var han i U.S.A., hvor han uddannedes og tog Eksamen i Kiropraktik. I flere Aar praktiserede han i Vejle, hvor han døde den 25. Juni 1946. Efter hans Ønske beholdt hans Hustru sit Pigenavn.

Fru Ellen Duus Hess er blevet Vejles Ekspert i Haandarbejde. Ikke blot er hun fuldt optaget i sin Forretning, men tillige er hun nogle Aftener om Ugen Kursusleder i Broderi, Vævning og Klipning paa den sociale Arbejdets Kvindeforening i Vejle og andre ugentlige Aftener i Nørre Vilstrup Syklub. Broderiforretningen flyttede hun i 1949 til Grønnegade. I Ægteskabet er ingen Børn.





Dåb Vejle: Ellen Alberta Martine Duus Hess
Faddere: