mandag den 29. november 2010

UNGDOM Christian Martin Hess

UNGDOM
Christian Martin Hess som Matros
JERNSTØBER Jørgen Svendsen Hess” og Hustru, Fru Christiane Hess” næstældste Søn, Christian Martin Hess, kom til Verden i Middelfart den 14. Oktober 1851. Sammen med sine fire Søskende oplevede han en frisk og fordringsløs Barndom i den hyggelige og fredelige Lillebæltsby med de mange historiske Minder. Allerede som femaarig Gut vilde han gerne i Skole ligesom sin ældre Broder, men han maatte vente et Aar endnu, som han senere sagde til sine Børn, fordi han ikke kunde skrive 5-Taller! Denne lille Skuffelse maa altsaa have gjort et uudsletteligt Indtryk paa ham, siden han mindedes den helt op paa sine ældre Dage. Aaret efter, i 1857, sattes han saa endelig ind i Realskolen i Søndergade, hvis Førstelærer Mathiasen han erindrede som en energisk Mand, der forstod at meddele Børnene udmærkede Kundskaber.

Lægger man Nutids Bedømmelser til Grund, saa fortæller hans bevarede Karakterbøger os dog, at han ikke var nogen Bogorm, men alligevel forlod han Skolens øverste Klasse som Nr. 2. Han var ganske flink i Regning, ligesom sin Fader. Hele Livet huskede han Maal og Tal og kunde klare selv ret indviklede Regnestykker i Hovedet. Endvidere skrev han et fejlfrit Dansk. I de sidste Aar i Realskolen gik han tillige paa Middelfart Tegneskole, af hvis dygtige Forstandere, Postmester, Kaptajn Frederik Storm og Chr. Michelsen, han fik god Uddannelse i Tegning og en Del tekniske Kundskaber. Især naar det gjaldt Livets praktiske Foreteelser, var han en livlig og opvakt Dreng, som interesseret færdedes om paa Byens Værksteder, mest hos to Slægtninge, en Hattemager, vist hans Morbroder, og en Bager, og alle Steder satte han sig grundigt ind i Haandværket.

Først og fremmest tog naturligvis Faderens Støberi ham fangen, og det i den Grad, at det var en given Sag, at han skulde den Vej. Det er betegnende for ham, at hans Skolekammerater kaldte ham »Christian Spekulant<<, fordi han kunde vandre tankefuld omkring og overveje de praktiske Problemer, som han havde mødt paa sin Vej.

Forældrenes Indtægter var ikke store, og de havde fem Børn. Uhyre nøjsomt og strengt blev disse ogsaa opdraget. Pligterne var mange og Glæderne kun smaa. Som et Led i Opdragelsen maatte de for Eks. altid staa op under Maaltiderne, og første Gang, Christian fik Lov til at sidde med ved Bordet, var paa hans Konfirmationsdag den 8. April 1866. Den eneste Gave, han fik paa denne Dag, var en Salmebog.
Marsvin på stranden ved Gamborg Fjord
Han holdt meget af at sejle paa Bæltet eller at vandre om nede ved Havnen for at se paa Skibene - en Lyst, som han bevarede ogsaa senere i Vejle, hvor han langt op i Aarene ofte gik en Aftentur med en af sine Døtre ned til Havnemolen. Om Efteraaret fik han tiltusket sig Lov til at komme med paa de store Marsvinefangster i Gamborg Fjord. I den Tid, disse stod paa, var der Røre i Middelfart. Der maatte kun være 100 Medlemmer i Marsvinejægerselskabet, men et Par Flasker Snaps kunde nok skaffe en Dreng Plads i en af Baadene.
Undertiden var han ogsaa med paa Sejlskibene, som bragte Støbegods over til Fredericia, og blev fortrolig med Sejladsen i det snævre og vanskelige Farvand med den stærke Strøm og modgaaende Bagvand inde ved Kysterne.

I 1864 udbrød den 2. slesvigske Krig. Sammen med sin Broder Peter fik han Lov til at blive i Byen for at hjælpe Faderen. Det var oplevelsesrige, men ogsaa alvorlige Dage for Drengene, og navnlig fra denne Tid stammer vistnok begges varme Fædrelandssind.
Drengene elskede Middelfart, og selv om C. M. Hess” Manddomsgerning helt laa i Vejle, som han ogsaa kom til at elske højt, var Erindringerne fra hans Fødeby ham altid kære, og hvorledes kunde det være anderledes? Det inderlige Sammenhold i Familien, de mange Barndomsvenner i den lille, venlige By, som han kendte ud og ind, hans stærke Kærlighed til den frodige, fynske Natur med de mange levende Hegn og Skove og til Bæltet, som Foraar og Sommer snoer sig smilende mellem den jyske og fynske Kyst, men som ogsaa Efteraar og Vinter kan trodse sig Vej syd paa for en barsk Nordenstorm gennem den dybe Snævring med en Fart af 6-7 Knob. Der var alt, hvad en Dreng som Christian kunde ønske sig af Skønhed og Afveksling.

Nogen Eksamen tog han ikke, og efter Konfirmationen kom han i Lære i Faderens Støberi og Maskinværksted. Om Søndagen og i Hverdagsaftenens sparsomme Fritid fortsatte han Undervisningen paa Tegneskolen og høstede megen Anerkendelse for sin Frihaandstegning. Tillige fik han og Broderen Peter Undervisning i Matematik og i Tysk, det levende Sprog, som en Industrimand dengang havde mest Brug for. De læste det med en Lærer en Mils Vej ude paa Landet, hvilket altsaa vil sige, at de for en Times Undervisnings Skyld et Par Gange om Ugen skulde tilbagelægge to Mil, naturligvis til Fods, men saadanne smaa Spadsereture regnedes jo ikke for noget i Datiden. Jørgen Hess sørgede omhyggeligt for, at Drengene lærte alt, hvad læres kunde i Byen og Omegnen. De maatte aldrig gaa ledige, og hændte det, at der ikke var saa meget at bestille i Støberiet eller i Smedien, anbragtes de paa Kontoret for at øve sig i at føre Bøger og skrive Forretningsbreve.

Som Medlem af Odense Amts Skyttekreds i Middelfart lærte Christian om Søndagene omkring 1868 at skyde med Riffel. Ofte var han ude med sin Fader at sælge eller opsætte Ovne eller Komfurer. Ganske vist var Jernbanen Nyborg-Middelfart anlagt i 1865 og Aaret efter ført videre til Strib, men det var billigere at sende Gods ad Landevejen for Eks. til Odense. Det var tunge Læs for Hestene, og han huskede senere hen Kroerne i lndslev, Gribsvad, Vissenbjerg og Blommenslyst, hvor de saa ofte havde bedet.

Skrueskonnerten Sct. Thomas
I Efteraaret 1872 kom hans ældste Broder hjem fra Militærtjenesten, og nu var det Christians Tur til at trække i Trøjen. 21 Aar gammel var han paa Session, og den 1.April 1873 indkaldtes han som >>Maskinarbejder« til Marinen, hvor han udtoges til den saakaldte »Haandværkertrop<<, der gjorde Tjeneste paa Værkstederne. I fire Maaneder var han her og lærte meget. De var fri hver Dag Kl. 16, og sine Aftener i Hovedstaden benyttede han til at lære lidt Engelsk og Bogholderi. Efter fire Maaneders Forløb udkommanderedes han den 1. September som »Bøssesmed<< med Skrueskonnerten Sct. Thomas. Dens Chef var Kaptajn H. G. B. Rambusch, og den 5. September lettede den for Cowes, hvor den ankrede paa Reden den 18. Paa Turen havde Hess faaet Lov til ogsaa at være nede i Maskinen, saaledes at han lærte en saadan at kende som en Fortsættelse af sin faglige Uddannelse. Den 26. September gik det atter hjemad, og den 7. Oktober ankom de til København. Kommandoen blev strøget den 15. Oktober (1873), og tre Dage efter hjemkommanderedes han. Det havde været en herlig Oplevelse for ham - hans første Tur over det store Vesterhav - og han glemte den aldrig.

Efter Hjemsendelsen vendte han tilbage til Fabrikken i Middelfart, men nogen Tid efter fik han en god Plads hos den ansete Jernstøber Rasmus Marius Obbekjær i Ribe, nu A/S Ribe Jernstøberi, hvis Virksomhed blev drevet med moderne Maskiner og Damp. Her var han dog kun i faa Maaneder, fordi hans Fader kaldte ham hjem for at hjælpe til i hans Støberi. I Foraaret 1875 drog han Syd paa, og da danske Arbejdere var vel ansete i Tyskland, fik han let Plads i det kendte Skibsværft og Støberi Bloem & Voss i Hamborg, hvor han kom til at se noget af det rigtig store indenfor Faget. Han imponeredes over de tyske Svendes Dygtighed, Hurtighed og Flid og begejstredes over at se det ene Dampskib efter det andet løbe af Stabelen. Det var sikkert ogsaa paa dette Tidspunkt, at han et Øjeblik droges af Lyst til at blive Skibsbygger! Han skrev engang, at han under sit Ophold hernede i Hamborg erhvervede sig en Indsigt, som senere fik stor Værdi for ham som selvstændig Mand.

Hermed var hans Uddannelse saa vidt færdig, at han kunde tænke paa at blive selvstændig. Det havde været en Række af strenge Aar, men som hans Yndlingsudtryk senere var, »maatte man smede, medens Jernet var varmt<< og »man maatte tage sig selv i Nakken<<.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar