søndag den 7. november 2010

OFFENTLIGE HVERV (Peter Henrik Jørgen Hess)

Peter Henrik Jørgen Hess

I sine yngre Dage var Peter Hess meget politisk interesseret og deltog ofte i Højres Delegeretmøder i København. I 18 Aar sad han i Byraadet, valgt første Gang i 1885 – 37 Aar gammel- af de højestbeskattede. Ved Valget i 1891 nægtede han at lade sig genopstille, med mindre det skete af de lavestbeskattede. Middelfart Venstreblad skrev hertil, at >>det næppe var af Kærlighed til den almindelige Valgret, at han ønskede at bæres frem af den. Men den almindelige Valgret eksisterede nu engang, og bl. a. kunde han godt lide, at hans egne Arbejdere viste ham den Tillid at stemme paa ham<<.

Det gjorde de ogsaa ved Valget i 1894, og han havde derefter Sæde i Byraadet lige til 1906, da han gled ud uden Omtale. Hans Navn findes sidste Gang i Forhandlingsprotokollen den 1. December 1905. Ved hans Død skrev Middelfart Venstreblad: »Taler var Hess egentlig ikke. Han sagde dog om enhver Sag, hvor han tog Ordet, netop det, han mente burde siges og ikke mere. Han var saglig og tør, men ogsaa fri for Vrøvl. Han var ikke Politiker, heller ikke Kommunalpolitiker i moderne Forstand. Han tog Stilling til Sagerne ud fra sit eget Syn paa, om de vilde gavne Byen eller ej. Taktikken laa ham fjernt. Han var uden at være for stor til sin By dog saa meget over dens Jævnmaal, at han i Forhold til sine Omgivelser maa kaldes en af de dygtigste Mænd, der har siddet i vor BysRaad. - - - Der var noget særlig dansk over ham, men paa en egen jævn og bramfri Maade.

Han var konservativ og dog i saglig Henseende ikke uden Frisind. De gode Traditioner, som disse Karaktertræk affødte, fortsætter stadig, saa der er de bedste Forhold mellem Arbejdere og Arbejdsgivere paa Fabrikken«.

Det var naturligt, at man inden for Byraadet navnlig tog hans særlige Evner og Indsigt i Brug, hvorfor han valgtes til Formand for det tekniske Udvalg. Med Liv og Sjæl gik han ogsaa op i dette Arbejde og fik i sin 1. Periode Kirken restaureret, Kloakvæsenet ordnet, Gaderne brolagt og Havnen uddybet; I sin anden Periode lykkedes det ham at faa gennemført, at det kommunale Gas- og Vandværk blev moderniseret, Havnen udvidet, Grønnegade forlænget og meget andet. Ved hans Bistand blev omsider ogsaa den gamle Skolekamp afsluttet, saaledes at de to kommunale Skoler sloges sammen, og der indførtes Fællesundervisning. Paa et stort Møde i Gymnastiksalen i 1905 lagde han i smukke og vægtige Ord Byens Borgere paa Sinde, hvilke Pligter de havde over for deres Skole, og den Kærlighed, hvormed de burde omfatte den. 

Et Blad skrev ved hans Død: - - - »At den store Virksomhed, som han stod i Spidsen for, ikke alene tog Hovedparten af hans Arbejdsevne, men ogsaa den største Part af hans Interesse, er kun naturligt og rimeligt. Og dog kan det sikkert med Sandhed siges, at ikke mange af vor Bys Borgere har omfattet deres By med mere Interesse og større Hengivenhed, end han gjorde. Her var han jo født og opvokset. Her, hvor hans Manddomsgerning kom til at ligge, var ogsaa hans Barndom og Ungdom gaaet. Han var bundet til Stedet i enhver Henseende. Han kendte Byen og dens Befolkning ud og ind. Og selv om der var nogen personlig Ærgerrighed med i Spillet, var det sikkert Ønsket om at tjene sin By, der for ham var Hovedsagen, da han i 1885 som en 37-aarig ung Mand traadte ind i Middelfart Byraad. Og det kan med Sandhed siges, at dette Ønske alle Dage blev ved at være Ledestjernen i hans offentlige Virksomhed. Han vilde gøre Gavn, hvor han var, virke og være til Nytte. At sidde til Pynt interesserede ham ikke<<.

Tillige var han Medlem af Bestyrelsen for Teknisk Skole og i Aarene 1903-06 Medlem af Assens Amts Skolenævn, valgt af Middelfart Byraad. Endelig viste han en meget stor Interesse for Sindssygehospitalet ved Middelfart (oprettet ved Lov af 7. Maj 1884) og fik Sæde i dets Bestyrelse fra 1894 til sin Død. I 1875 optoges han i Bestyrelsen for Middelfart Haandværkerforening og var Formand 1888-89.

Han paatog sig alt dette Arbejde som noget ganske rimeligt og uden anden Grund end for at tjene sin By. Naturligvis vandt denne hans uegennyttige Virke dog Paaskønnelse og Anerkendelse - af Byen ved at »Hessgade« (Forlængelsen af Grønnegade ud til Sindssygehospitalet) blev opkaldt efter ham samt af Kongen ved den 20. Juli 1901 at blive benaadet med Ridderkorset og i 1904 ved at udnævnes til Etatsraad.
Sindssygehospitalet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar