Jørgen Svendsen Hess – Lillebæltsbro

Middelfart Dagblad

 den 17de Marts 1897.
Middelfart Byraad ...... Hess oplyste, at han ogsaa havde benyttet Leiligheden til at henlede Opmærksomheden paa den for nogle Aar siden projekterede Bro over Bæltet, det var jo givet, at denne Plans Realisation vilde faa stor Indflydelse paa Banegaardens Beliggenhed. Trafikforholdene ved Strib udviklede sig ganske over-ordentlig; der overføres nu ca. 73.000 Vogne om Aaret eller mere end 200 pr. Dag, og hvis Trafikken vedblev at vokse i samme Omfang som i de senere Aar, vilde det blive nødvendigt at anskaffe Ny Færger og at anlægge Ny Færgehavne, man maatte derfor haabe at Planen om Broen, der ligger i Ministeriet, maatte blive taget frem til fornyet Behandling .... (omtalte møde drejede sig om linieføringen af den paatænkte nordfyenske jernbane J.R.)

Middelfart Avis 

Torsdag den 22de Jan.1891.

 -  Fra Middelfart meldes Onsdag Efterm., at siden Nattoget Kl. 1,20 mellem Tirsdag og Onsdag har intet Tog været gjennemført her paa Fyen. Man forsøger Onsdag Eftermiddag at faa et Tog med Sneplov gjemmenført fra begge sider. Toget fra Strib kom omtr. Kl. 2 og fra Nyborg ventes Tog et par Timer senere. -  Kl. 4 meldes: Regelmæssig Drift er gjenoptaget paa Fyn. Et Extratog fra Nyborg ventes ved 4 Tiden.

Onsdag Aften modtoges Post fra Kjøbenhavn for Tirsdag Aften og Onsdag Morgen.

 -  Om en Bro over Lillebelt skriver en af "Aftenbladets" flittige Medarbeidere (Simon Hamber) bl. A. Følgende: Fra Arrilds Tid har Middelfart-Snoghøi været Overfartssted mellem Fyen og Jylland. Ikke alene var det den slagne Kongevei, men Ruten var Vinter og Sommer det Færdselssted, der bragte Norden i Forbindelse med det europæiske Fastland. Middelfart Søfolk var dertil kjendt som dygtige Isbrydere, som sjælden helt lod Isen faa Overmagt. Men da Jernveien kom og feide Deligencerne af Landeveine, saa blev Overfartsstedet (takket være gode Hoveder med Orla Lehmann i Spidsen) ikke det gamle Overfartssted, men et nyt: Strib-Frederits. Ja selv Kredsens Rigsdagsmand, den den Gang unge Bonde Niels Andersen fra Husby, siden den kjendte Klasselotterikollektør og Reisende i Høiresager og Fæstningsrummel, løb bort fra Snoghøi-Middelfart Ruten (hvad der siden kostede ham hans Valgkreds) og stemte for Linien Strib-Frederits. Nu viser det sig Aar efter Aar, at saasnart man faar lidt Isvinter, da standser Trafikken over Lille Belt ved Strib-Frederits, hvorimod man næsten altid kan føre Post og Reisende over Middelfart-Snoghøi, uagtet man ikke har nogen Dampkraft til Støtte

Man har der kun de Hjælpemidler ved Haanden, som man har eiet i det sidste Tusinde Aar. Og hvad have de uheldige Jernveiforhold ikke kostet ? Først byggede man en Kostbar Jernveistation ved Strib og en Dampskibsbro saa byggede man en mindre Station og en Dampfærgehavn og tre Dampfærger. Desuden fik Frederits sine Dampfærgehavne. Disse Ingeniørarbejder have sikkert kostet sine 2 Mill. Kr. Og saa er dog Trafikken besværlig, saa saare vi have havt nogle Døgns Frost. Hvorfor bygger man ikke en Bro over Lillebælt ? Ja først skal der tales i tyve Aar om en Sag, den være saa god den vil, og saa skal der mindst skrives i tyve til, for at faa Sagen gjennemført, Planen om en Bro over Lillebelt blev, saavidt mig bekjendt, undfanget af afd. Jernstøber J.S. Hess i Middelfart, en selfmade Mand uden al teknisk Dannelse, men et praktisk Hoved hans Ord vare imidlertid som en Røst i Ørkenen. Siden har der været foretaget vidtløftige Opmaalinger og Undersøgelser af Havbunden herved er det blevet; men ved besværlige Isforhold, naar Hundreder af Reisende venter i dagevis paa at komme over det 12 -1300 Alen brede Farvand, naar Hundreder af Kreaturer staar opstaldede paa Fyen for at komme til tyske Markeder, naar Postforbindelsen mellem Danmark og den øvrige Verden er afbrudt saa begynder man igjen at tale og skrive om den rare Bro, der burde forbinde Fyen, Sjælland og Norden med hele den øvrige Verden. Og det var dog kun at føre Jernveilinien sønden om Middelfart til Vasnæs, Lillebelts smalleste Sted og saa slaa en Bro eller hænge en Bro; det kan være os ligegyldigt, hvilken Form man giver Broen, naar vi blot faa en Bro, som forbinder Jylland med Fyen. Ved denne Ordning vil Folk som skal sydpaa, spare omtr. ½ Time, og i et Samfund, hvor Tid er Penge, har dette ogsaa Betydning. Som